Gå til hovedindhold

Støvbolde

Hvordan ser en ulvefis ud

Det latinske navn Lycoperdon for støvbold, betyder rent faktisk ulvefis.

Støvbolde er en gruppe uformelige kugleformede svampe, der veksler i størrelse fra små cherrytomater til badebolde. Den største af dem, kæmpestøvbolden, er faktisk spiselige som ung, men smager ikke af noget. Det er svampenes tofu, der kan bruges som fyld i alt muligt. Støvboldene har ikke lameller eller rør som de mere klassiske paddehatte, så deres sporer dannes i en samlet masse inde i svampen. Når den så dør og tørrer ud, så revner den i toppen. Den begynder så at udsende små skyer af sporer ved det mindste vindpust eller stød. De ligner nærmest små vulkaner i udbrud, hvis man ser dem tæt på. Det latinske navn Lycoperdon for støvbold, betyder rent faktisk ulvefis.

Finder man en åbnet men ikke helt udtværet støvbold, bør man prøve at rode lidt i den. Der findes en gruppe særlige biller, der har specialiseret sig i at leve af støvbolde. De er værd at se nærmere på.