Myg
En mygs sugesnabel er i virkeligheden et avanceret instrument...

Myggens sugesnabel er under ¼ mm i diameter, men består af ikke mindre end fire lange skarpe savklinger.
Det er ikke rart at komme hjem fra en tur i skoven med 32 myggestik, der hæver op og bliver hårde, og begynder at klø og klø og klø.
Myg kan være en virkelig plage, men de er også fascinerende dyr, der er værd at studere nærmere. De er gerne små og slanke med lange tynde ben og en lang tynd snabel. En mygs sugesnabel er i virkeligheden et avanceret instrument. Selvom den er under ¼ mm i diameter, består den af ikke mindre end fire lange skarpe savklinger. En der borer hul i huden, et sugerør til at suge blodet op, og et hylster som det hele er pakket ind i. Når en myg har boret snablen ind, udskiller den også nogle stoffer, der får blodet til at løbe hurtigere, og forhindrer det i at størkne. Det er også det, der får stikkene til at klø.
Det er kun hunmyggen, der suger blod. De skal bruge ekstra meget næring til at danne deres æg. Hanmyggen stikker slet ikke. Til gengæld er det dem, der udsender den irriterende summen, som kan gøre det næsten umuligt at falde i søvn på en varm sommeraften.