Den store gedehams
Den store gedehamse er et yderst fredelige dyr, der i virkeligheden helst vil være i fred

Den store gedehams er et stort dyr, som kan blive over 3 cm langet
Den store gedehams må være et af Danmarks mest ærefrygtindgydende insekter. De er store dyr, der kan blive over 3 cm lange, og larmer som små kamphelikoptere, når de kommer flyvende. De kan skræmme livet af de fleste. Med deres klare sorte og gule farver, store rødlige hoveder er de også meget iøjnefaldende. Og ja – de kan stikke, det gør nas, hvis det sker. Rent faktisk er den store gedehams et yderst fredeligt dyr, der i virkeligheden helst vil være i fred. Almindelige gedehamse eller hvepse, som de som regel kaldes, er i virkeligheden langt værre og langt mere aggressive. Det ses, når de overfalder skovturs- og frokostgæster sidst på sommeren, og kaster sig over syltetøjsmadderne samt står på hovedet i coladåserne.
I løbet af efteråret dør alle medlemmerne i et hvepsebo bortset fra dronningerne. Der flyver ud for at finde et godt sted at overvintre.
Hvis man kan finde et gammelt hvepsebo, kan man få meget tid til at gå med at åbne det og skille det ad. Man kan se de perfekt formede sekskantede celler bygget af papir, hvor æg og larver blev opbevaret.