Honningbi

Honningbier er nemme at kende. De er små med dæmpede brune og gyldne striber. De har ret små øjne – som til gengæld er behårede! De har et par store pollensamlerkurve på hvert ben. De er oftest godt proppet med pollenkorn, der skal hjem til boet. Honningbier lever ikke vildt i Danmark, men mange mennesker holder dem som husdyr. Man kan møde dem i de fleste naturområder i Danmark. Mange mennesker opfatter honningbier som hyggelige. Det er særligt hvis der ikke er for mange af dem på en gang. Man må dog ikke glemme, at de faktisk godt kan stikke, også selvom det er mere farligt for honningbien selv end for deres ofre.

En honningbi der vil stikke, er ude på en selvmordsmission. Når den stikker bliver brodden nemlig siddende i såret. Når bien forsøger at trække sig væk, river den bagkroppen i stykker. Brodden og de tilhørende giftkirtler bliver siddende, og forsætter med at pumpe gift ind i flere minutter, hvis ikke man fjerner den.

Finder man en blomstrende busk, der er fyldt med honningbier, finder man sikkert også deres fjende nummer 1 – biulven. Det er en hveps, der har specialiseret i at jage og nedlægge honningbier. Den fodrer sine unger med honningbier.