Gå til hovedindhold

Rådyr

Rådyret er god til at tilpasse sig os mennesker, selv om nogle haveejere nok er lidt trætte af dem

Hjortens gevir er mens det vokser ud dækket af et hudlag kaldet bast

Rådyret er vores mest almindelige hjorteart. Den trives i skov, hegn og efterhånden også i mange haver, endda midt i byerne, hvor den mæsker sig i diverse blomsterhoveder og nyder den ro, der er de fleste dage. Man kan sige at rådyret er god til at tilpasse sig os mennesker, selv om nogle haveejere nok er lidt trætte af dem, mens andre bare nyde de tillidsfulde dyr.

Rådyrets hunner kalder man en rå, hannerne kaldes hjort og ungerne kaldes lam. Som andre danske hjorte, får hjorten hos rådyret et nyt gevir hvert år – en opsats, som de bruger til at imponere hunnerne og slås med de andre hanner. Opsatsen gror frem hen over vinteren, hvor den er dækket af et hudlag kaldet bast. I foråret renser hjortene basten af på små træer og buske. Det kaldes at feje. Kik på de små træer og buske i skoven, måske finder i så nogle, der ser ud som om, der er lavet hærværk mod dem – det er ret tydeligt, for barken bliver oftest skrællet af træerne i lange strimler.