Snog

Snogen er den mest almindelige slang her ved Bøtø – vi har også hugorme. Du kan altid kende snogen på de to gule felter i nakken, er de gule felter der ikke, så er det en hugorm. En snog er ikke giftig, som hugormen, men derfor skal man alligevel ikke prøve at fange den for, man kan have taget fejl så det er en hugorm, og snogen kan også bide.

Snogene ligger tit og soler sig på bredden af en sø eller grøft. Det gør den for at få varmen – helt bogstaveligt. Snogen er det man kalder vekselvarm og kan derfor ikke producere sin egen varme.  Når snogen forstyrres, stikker det tit af ud i vandet, hvor den sjældent bliver forfulgt. At snogen ofte ligger ved søen hænger sammen med dens livret – frøer.

Om vinteren går snogen i dvale – den sover. Fra sidst i marts kommer den frem og i marts og tidligt april, kan man være heldig at se store klumper af snoge ligge sammen og sole sig. Du kan se snogen i skoven frem til oktober, hvor den igen finder sit underjordiske bo.