Gå til hovedindhold

Sanddyr

Det er svært at leve i sand. Det er tørt, og det kan blive meget varmt, og så er det løst, så det er svært at gå på. Huller og gange skrider hele tiden sammen, hvis man forsøger at grave i det. Men nogle dyr har fundet ud af at løse problemerne. De lever, formerer sig, går på jagt og spiser i sandet. De løber, de svømmer, og de graver i sandet. Nogle af dem er ude og i gang om dagen og nogle af dem om natten. Man kan sagtens gå på sandtur om natten – men husk en lygte. Der løber tit ganske mange dyr rundt på sandet, når det er mørkt. Om dagen er det en god ide at tage en køkkensigte med, for mange af dyrene gemmer sig nede i sandet, og så kan man si dem fra og se nærmere på dem. Men husk endelig, at sand ikke kun er noget man finder på stranden. I Bøtø finder man også sand langs med vejene og i bare pletter i skovlysningerne. Her lever nogle meget specielle dyr.