Bøtøskoven - et naturprojekt

For 300 år siden var området, hvor Bøtøskoven i dag ligger, en det af Bøtønor og Bøtø Land. Bøtø Land var den smalle sandtange, som adskilte brakvandområdet Bøtønor fra Østersøen, undtagen ved den smalle rande, der gik ind til Gedesby.

I 1860 begyndte man landindvindingen i noret. Der blev givet tilladelse til at lukke randen ved Gedesby og i stedet begynde at pumpe vand ud gennem en gravet kanal ved Marrebæk til Guldborgsund.

Omkring år 1900 begyndte man at plante træer på dele af det nye land, og Bøtøskoven var etableret. Det var hovedsageligt forskelligt nåletræ, som blev plantet. Nåletræerne blev sikkert valgt fordi der fra Vestjylland var erfaringer med at etablere nåletræsplantager på sandjord. Nåletræerne gav en mørk tæt skov, hvor store dele af skovbunden var dækket af mosser.

Siden 2017 er den del af skoven, som Naturfonden købte, omdannet til en lysåben græsningsskov, hvor primært i Danmark naturligt forkomne træer, er bevaret. Det åbne skovlandskab med løvtræer og gamle skovfyr blandet med enge, overdrev og mindre lysninger giver bedre levevilkår for en lang række arter af dyre, planter og svampe.

Området ved Bøtø er desuden et af de første steder, vi ser nye arter af både dyr og planter, når de lander efter turen sydfra over Østersøen. Nogle af disse arter finder sig tilrette i og ved skoven. Vi kan derfor se flere sjældne arter af for eksempel sommerfugle.

For yderligere at fremme en naturlig skov, er der i Bøtøskoven udsat heste (Konik) og køer (Galloway) som naturplejere. Dyrene går i skoven hele året, hvor de lever vildt men under tilsyn. Dyrerne er derfor IKKE tamme og må hverken forsøges klappet eller fodres - selv om de er søde.

I skoven er der for de menneskelige gæster lavet et markeret stisystem, madpakkehus, toilet mv.